Løsninger · Callcenter

Vagtplanlægning til callcentre: bemanding der følger trafikken.

Trafikken i et callcenter er ikke jævnt fordelt, og det bør bemandingen heller ikke være. Shift Managr lægger vagterne med dækning pr. dag, tjekker reglerne før planen gemmes og sender timerne direkte videre til jeres nøgletal.

Illustration af arbejdsgangen
Managr / ShiftVagter og bemanding01 Læg planen02 Håndtér ændringer03 Del vagterneIllustration af arbejdsgangen
På denne side

Trafikken bestemmer, ikke kalenderen

I et callcenter er mandag formiddag og torsdag eftermiddag ikke det samme. Opkald og emner klumper sig sammen på bestemte tidspunkter, og en vagtplan der bare fordeler folk jævnt ud over ugen, betaler for tomme stole i de stille timer og taber salg i de travle. Vagtplanlægning i et callcenter handler derfor om at få bemandingen til at følge trafikken - flere på banen når presset er størst, færre når det er stille.

I Shift Managr lægges ugen med træk og slip, og dækningen pr. dag vises, mens der planlægges. Ligner næste uge den sidste, kopieres rullet med, og faste mønstre vedligeholdes i rotations-editoren. Planlæggeren bruger tiden på undtagelserne, ikke på at genopbygge grundplanen hver onsdag.

Timerne skal ende i nøgletallene

Her adskiller callcenteret sig fra de fleste andre brancher: arbejdstiden er ikke bare en lønomkostning, den er nævneren i alle de tal ledelsen styrer efter. Salg pr. time og indeks er kun rigtige, hvis timerne de deles med, er de faktiske arbejdstimer - ikke et skøn, ikke systemtid fra dialeren og ikke et regneark, der sidst blev opdateret i forrige måned.

Når de relevante kilder er forbundet, kan timer fra vagtplanen indgå i callcenterets nøgletal. Før SPT eller indeks bruges til sammenligning, gennemgår I datakilde, periode, registrerede afvigelser og beregningen sammen med os.

Lønsomhed pr. vagt, før ugen starter

Med lønsomhed pr. vagt ser I lønkroner mod forventet omsætning for hver enkelt vagt, mens planen stadig kan ændres. Det gør spørgsmålet om en ekstra aftenvagt torsdag til et opslag i stedet for en mavefornemmelse - og det gør det synligt, hvis et fast rul konsekvent koster mere, end det henter hjem. Bemandingsbeslutninger bliver noget, man træffer på tal inden ugen, ikke noget man konstaterer på lønkørslen efter den.

Reglerne holder, også når planen skal gå op

Callcentre justerer ofte vagter tæt på dagen, og netop dér ryger hviletiden nemt. Shift Managr tjekker hviletid og øvrige arbejdstidsregler automatisk, før vagten gemmes: mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver periode på 24 timer og højst 48 timers arbejde i gennemsnit pr. uge inkl. overarbejde, beregnet over fire måneder. Reglerne kan tilpasses jeres arbejdsplads eller slås fra, hvor de ikke er relevante - lovens krav gælder uanset hvordan tjekket er sat op.

Samtidig er plan plus registrerede afvigelser bygget til tidsregistreringslovens mønster: siden 1. juli 2024 skal den samlede daglige arbejdstid registreres i et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, dokumentationen skal opbevares i 5 år efter udløbet af den periode, der ligger til grund for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, og ved fast vagtplan er det nok at registrere afvigelserne (se Arbejdstilsynets gennemgang af reglerne). Fravær og vagtbytte bor i samme system som planen, så afvigelserne registrerer i praksis sig selv.

Fra vagtplan til dashboard uden mellemled

Shift Managr kan forbindes med de løsninger, I allerede har, blandt andet løn. Fordi vagtplanen deler platform med Callcenter Managr, kan timerne ses samme sted som salgstal og konkurrencer, ligesom bemandingen kan følges fra den fælles indbakke. Medarbejderne har hele tiden deres egen plan med i telefonen, hvor de også bytter vagter og melder fravær.

Det får I med Shift Managr

Bemanding, nøgletal og regler i samme flow.

Dækning pr. dag

Læg vagterne med træk og slip og se bemandingen dag for dag, mens ugen tager form.

Timer til SPT og indeks

Afstem planlagte og registrerede timer, før de indgår i nøgletal og opfølgning.

Lønsomhed pr. vagt

Lønkroner mod forventet omsætning for hver vagt - synligt inden ugen starter, ikke efter.

Regeltjek før gem

Hviletid og 48-timers reglen tjekkes automatisk, inden vagten gemmes. Kan tilpasses eller slås fra.

App til phonerne

Medarbejderne ser vagter, byder på ledige, bytter og melder fravær direkte fra telefonen.

Forbind jeres løsninger

Shift Managr kan forbindes med løn og de øvrige løsninger, I allerede bruger.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om vagtplanlægning i callcentre.

Kan timerne fra vagtplanen bruges i vores KPI'er?

Ja, når de relevante kilder er forbundet og timerne afstemt. Datakilde, periode og registrerede afvigelser gennemgås, før arbejdstid bruges i nøgletal som SPT og indeks.

Hvordan bemander vi efter trafikken?

Ugeplanen viser dækning pr. dag, mens I planlægger, så I kan lægge flere folk på de tidspunkter hvor opkaldene klumper sig sammen. Faste mønstre vedligeholdes med rotations-editoren, og et velfungerende rul kopieres fra uge til uge.

Hvad viser lønsomhed pr. vagt i et callcenter?

Lønkroner mod forventet omsætning for hver enkelt vagt, før ugen starter. I ser med det samme om en ekstra aftenvagt kan betale sig, og om et fast rul konsekvent koster mere end det henter hjem.

Hvad med 48-timers reglen, når nogen tager mange ekstravagter?

Shift Managr tjekker arbejdstidsreglerne automatisk, før vagten gemmes - herunder grænsen på højst 48 timers arbejde i gennemsnit pr. uge inkl. overarbejde, beregnet over fire måneder, og kravet om mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver periode på 24 timer.

Lad os se på jeres arbejdsdag

Se hvad Managr
kan gøre hos jer.

Fortæl os, hvad I vil have overblik over. Så aftaler vi tidspunkt og fokus for en relevant produktgennemgang.

Foretrækker du email?
Skriv til support@managr.dk

Vi bruger oplysningerne til at besvare din henvendelse og sletter formularhenvendelsen efter 90 dage. Læs om databehandlingen.